Bente Jensen
beskriver i sin rapport[1],
at de børn som har det svært i en institutions etablerede tilbud kan reagerer
ved b. la at forstyrrer den planlagte aktivitet eller de blive aggressive. Man
ser endog til tider at børnene nærmest forventer at få Ballade eller blive
ekskluderet[2]. Et
eksempel på et sådan etableret tilbud kunne være en samling hvor børn i
interaktion med voksne drøfter mere eller mindre relevante emner. Hvorfor skal
disse samlinger absolut foregå i et puderum eller et andet rum, hvor der måske tilmed er dårlig klima?
Jeg har i min praksis som vikar og studerende set adskillige gange at det
præcis er i samlings situationer at der opstår uro, så hvorfor ikke ændrer
konteksten? Det er i sådanne situationer jeg syntes at friluftlivet har sin
store force. At ændre den pædagogiske kontekst, fra noget som børnene måske
ikke syntes er det sjoveste, til at sidde ved et bål og bage snobrød mens man
taler om de planlagte emner. Mange institutioner har et lille rum hvor de
udfolder sig musikalsk eller et som de bruger til at udvikle børnenes motoriske
evner. Men hvorfor er det lige at man ikke bruger naturen noget mere til det? Der er selvfølgelige en del børnehaver som gør
det, men der er også mange som ikke gør. Friluftslivet har mange forcer, det er
en helt anden måde at opleve, erfarer og sanse på. Man kan blot se hen i
institutionens sandkasse, det vil højst sandsynligt ikke være fyldt op med børn
som er ved at bygge det store prinsesseslot eller ridderborg af sand med
voldgrave osv. Her vil stranden være et godt sted at lege, da man får mange
flere sanse indtryk, ikke kun med sandet men også med vind, vand havplanter
osv. Oplevelsen vil være en helt anden når man kan lade det friske havvand med
fjordrejer og vandmænd flyde ind i sin ny anlagte voldgrav omkring sit prinsesseslot
eller ridderborg. Ved at flytte nogle at de planlagte aktiviteter ud i vores
natur, tror jeg på at man vil kunne ”fange” mange flere børn i aktiviteter som
de ellers ikke ville have beskæftiget sig med. Jeg tror også naturen er en
kontekst som langt de fleste børn kan håndterer. Hvis man inddrager naturen
noget mere i sin pædagogiske praksis vil man måske også komme noget af den
naturfremmedhed i forkøbet som hersker ved nogle børn og voksne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar